Unitii er en portal, hvor frivillige, foreninger og organisationer samles. Her kan borgere gratis oprette en frivilligkonto og derefter tilmelde sig frivillige aktiviteter i lokalområdet. Det er muligt at tilmelde sig en specifik forening, hvor den frivillige allerede har en tilknytning og dermed kan bidrage i foreningen. Det er også muligt at frivillige uden tilknytning til en forening eller organisation, kan finde frivillige aktiviteter i lokalområdet, uden at forpligte sig yderligere. Det er på den måde et fordelagtigt værktøj for den frivillige, der regelmæssigt bidrager i sin forening, samt den frivillige, der bidrager mere episodisk.
For den frivillige fungerer Unitii på tværs af foreninger, hvilket gør at den frivillige kun skal kigge ét sted for at kunne bidrage. Unitii gør frivillige aktiviteter lettere tilgængeligt, hvilket aktiverer flere ildsjæle til at bidrage med deres tid og kompetencer.
For foreninger og organisationer fungerer Unitii som en koordinering- og rekrutteringsplatform. Det er muligt at oprette events med tilhørende opgaver, hvor det kan sendes ud til frivillige i foreningen eller alle frivillige i Unitii. På den måde er man kun få klik væk fra at få hjælp og samtidig opnår man et simpelt overblik. Unitii er samtidig stedet, hvor frivillige står klar til at bidrage og derfor har foreninger, organisationer og mindre sammenslutninger nemmere ved at rekruttere nye lokale ildsjæle.